Formålet med skolen

Hvad er egentlig formålet med skolen, spørger de studerende. I dette videns- og informationssamfund, hvor de unge mestrer medieverden.

Jeg vedlægger et link til Løgstrups foredrag om formålet med skolen.

http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninger/videostreamingfraloegstrupkonference/?searchFrom=http://edu.au.dk/search/local/&searchQuery=form%C3%A5let+med+skolen&searchPos=1

Giver her min opsummering og forståelse af det han siger.


Løgstrup foredrag om formålet med skolen.

 
1.      Tilværelsesoplysning før uddannelse. Dannelse - verdensborger. Kontemplation - finde ud af tingene. Sammenhæng imellem tingene, at være til. Tilværelsen vi har med og mod hinanden. Samfundet har den skole det fortjener. Socialt, politisk og kulturelt fundereret. Vi lever i et arbejdssamfund, hvor vi identificere os med vores arbejde og vi uddanner kun til videreuddannelse. Arbejdet er fremmedgjort og ikke af personlig betydning. (Her kunne innovationstanken gøre sig g

Vi skal undervise og oplyse om naturens gang, miljøet og universet.

Vi skal oplyse om samfundets indretning og historiens gang.

Skolen skal være som ordet betyder. Fristed. Det frie, tænkende menneske. I det gamle Grækenland var arbejdsfrihed lykke – skolen – tanken – undren- sammenhængen. I dag er Arbejdsløshed ulykke. Skolens formål skal ikke reduceres til kun, at være uddannelse men det skal være et afkast som tilværelsesoplysningen giver.  

 (Minder meget om Klafkis nøgleproblemer)

 
2.      Vi skal gøre undervisningen pædagogisk forsvarlig og fremgangrig. Vi skal undervise eleverne hen imod en fritidssamfund. Det nuværende arbejdssamfund kan klare sig uden tilværelses oplysningen for der er ikke tid til at tænke og reflektere, men et fritidssamfund ville aldrig klare sig uden.                                                                                              

3.      Vi skal gøre brug af fortællingen (kulturoverleveringer, narrative) Fortællinger er for alle og kan opfattes af alle ikke kun bogligt stærke (differentiering). Vi er et led i en kæde af generationer og fortællingen minder os om at vi skylder fremtiden . Det er pædagogikkens opgave at finde frem til de former hvori barnet og den unge kan modtage kulturoverleveringerne. Accepterer vi sammenhængsløshed accepterer vi kommunikationsløshed. At affinde sig med pluralismen er alsidig dovenskab.

4.      Vi skal også uddanne til demokrati, da demokrati er en skikkelig måde at være uenige på.

5.      huske at ”Sproget” er magt. Tale uden at tænke og tale velformuleret og uendeligt uden at tænke skal vi lære eleven at gennemskue. Gennemskue retorikken og demagogen. (Athos, Pathos og Logos). Lære digterens sprog som er det indfaldsrige. (Pathos) Taler til følelserne og med følelserne.

6.      Huske at et er hvad der bestemmer vor historie, noget andet er hvad der gør sig gældende for hvordan vi forstår vor historie.

7.      Den naturvidenskabelige og teknologiske kulturoverlevering bestemmer i stor stil den historie vi faktisk får, men det er ikke den der bestemmer hvad vi forstår ved historie. Det bestemmes i fortællingen. Det er de holdninger og livsytringer som vi accepterer der bestemmer hvad vi forstår  ved historie.

 
Så hvordan kan vi skabe sammenhæng mellem de to kulturoverleveringer? Svaret er ifølge Løgstrup, de uløselige problemer. Bevidstheden hører ikke med til det fysiske verdensbilledet (man skal være objektiv og evidens baseret), sammen med at fysik er viden om den egentlige virkelig altså os og vores verden, også bliver vi jo væk, da det jo er os der besidder bevidstheden.     

Klafki

 ”Ved at arbejde sig frem til det almene ud fra det specielle opnår den lærende en indsigt i en
sammenhæng, et aspekt, en dimension ved sin naturbundne og/eller kulturel-samfundsmæssigepolitiske virkelighed, og samtidig opnår han en struktureringsmulighed, en indgangsvinkel, en løsningsstrategi, et handlingsperspektiv, der ikke tidligere har været ham tilgængelig.” (Klafki).

 
Dette er det, Klafki kalder den eksemplariske læring.

De specifikke nøgleproblemer skal være nogle, som eleven kan relatere til sin egen livsverden.

Derved bliver stoffet vedkommende for eleven og åbner op for en bredere og mere abstrakt helhedstænkning hos eleven. Det bliver gjort tilgængeligt, forståeligt og brugbart.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar