Skolens og lærerens opgave

Opgaven lyder:  

"Her skriver du, hvad du opfatter som centralt i skolens og lærerens opgave. Tag udgangspunkt i Kristensen, kapitel 1 og evt. andet teori, som du kender til. Du må også meget gerne anvende praksiseksempler." 

Jeg vil i dette tilfælde starte med, at kigge på den nyeste formålsparagraf og se, hvad der står er skolens og lærerens opgave.

Folkeskolens formålsparagraf:

Fra lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009.

§1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.


Folkeskolens formålsparagraf udtrykker samfundets vision for skolen. Her udstikkes mål og idealer, som skal være ledende for skolens dagligdag.

Jeg har highlightet de passager jeg mener har direkte betydning for mig som kommende underviser.

Så umiddelbart er det der vægter mest og derved også står først: Skole-hjem samarbejdet. Det er en fælles opgave, at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse, gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie og forståelse for andre kulturer. Forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme den enkeltes elev alsidige udvikling.
Dette SKAL vi gøre og vi SKAL samarbejde omkring det.
Dette siger vel også lidt sig selv. Vi lever i en globaliseret verden der er multikulturel og for at kunne imødekomme dette, må en del af dannelsesrejsen være en opnåelse af kulturforståelse både for en selv og ens egen kultur og religion men også andres og ved, at opnå forståelse også opnå respekt og tolerance.
Skolen er også nødt til at være en skole i et samfund, hvor der er miljøødelæggelser og klimaforandringer, så undervisning omkring forståelse for dette er også en nødvendighed.

Så står der vi skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Til dette vil jeg bede dig om at se det følgende klip og derefter kigge under innovationssiden her på denne blog.

Til sidst slutter paragraffen af med, vi skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolen skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Så selv om undervisning er pligt/tvang i Danmark og der skrives årsplaner, der er rammefaktorer og skolens egen værdisætning der skal undervises udefra, 29 elever i en enkel klasse etc., hvordan stemmer det så overens med medbestemmelse, alsidig udvikling og opdragelse til demokrati? Elever befinder sig ofte i situationer, hvor de må vente, mangle hjælp, udfordring og anderkendelse.

Enhver skole har sin egen kultur, der også spiller en rolle i form af rutiner og vaner, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er.

Vi kan jo håbe med den nye skolereform, at der kommer mere åbenhed og synlighed omkring hvad man som underviser foretager sig og hvilke undervisningsformer der er i spil og hvorfor de er det.
At vi som underviser sparrer med hinanden og observerer hinanden med formålsparagraffen for øje.
Og med det kommende innovationsfelt indover, at der åbnes mere for fantasien og medbestemmelsen.

Vi skal også minde os selv om, at formålsparagraffen er skrevet i et såkaldt højglanssprog ( Ziehe ) og at skolens formål ikke er den samme som dens egentlige funktion (Illeris).
De er ideologiske manifestationer der markerer hvordan man bilder sig selv og andre ind at den pågældende uddannelse fungerer.
Det er derfor vigtigt, at vi som kommende undervisere også anlægger andre synsvinkler på skolens formål og dens opgave, som så kan føre til nye spørgsmål og svar en dem der umiddelbart eksisterer i formålsparagraffen.

Den kløgtige læser har fået med sig at jeg nævner dannelse som en del af skolens opgave. Jeg beskriver skolen som en dannelsesrejse. Der skal ske en transformation og der skal være en konstant progression.

Der er skrevet uendeligt meget om dannelse og jeg slutter derfor af med en hurtig gennemgang af Klafkis dannelsesteorier samt med et citat af Elias Norbert.

 

Nedenstående noter er skrevet på baggrund af Pædagogisk opslagsbog

 

Material dannelse.

Man taler om material dannelse, når man har det grundsyn, at dannelsen først og fremmest er forbundet med indholdet.

a)      Objektivistisk synspunkt: Dannelse foregår, når objektive kulturgoder (dvs. etiske værdier, æstetisk indhold, videnskabelig erkendelse) finder ingang i den menneskelige bevidsthed.

b)      Klassisk synspunkt: Dannelse foregår, når det unge mennneske tilegner sig værdier og forbilleder i sin kulturkreds - og derved erhverver sin egen åndelige eksistens.

 

Formal dannelse.

Man taler om formal dannelse, når man betoner dannelsesprocessen/styrkelsen af evner og funktioner, men fokuserer mindre på indholdet.

 

a)      Funktionelt synspunkt: Dannelse er udvikling af legemlige, sjælelige og åndelige kræfter, som senere træder i "funktion".

b)      Metodisk synspunkt: Dannelse er tilegnelse af metoder, ved hjælp af hvilken mængden af indhold tilegnes.

 

Kategorial dannelse.

Indhold og form/metode er uløseligt knyttet til hinanden. Det betyder, at det eksemplariske, elementære og fundamentale må inddrages for, at vi kan begribe enheden af det objektive og subjektive.

Gennem tilegnelse af det fundamentale og væsentlige i fagene udvikles metoder samt anlæg og evner, så eleven kan tilegne sig ny viden. Eleven organiserer sin viden i kategorier, dvs. begreber og sproglige systemer.

Når man beskæftiger sig med dannelse, beskæftiger man sig med en forandring, som har fundet sted - eller som kan finde sted. En transformation om du vil.

 

 

  ”A person climbs such a staircase from one floor of a tower to the next. Reaching the higher floor, he not only has a different perspective of the country overlooked by the tower, but looking down he sees himself on the lower level from which he has come"

Norbert Elias